Danmarks første havplan er netop nu i høring. Planen skal fastlægge, hvilke områder, der skal bruges til f.eks. søtransport, vindmøller, råstofindvinding, rekreative aktiviteter, naturbeskyttelse og meget mere.
I kampen om pladsen på havet risikerer havets fisk, fugle, pattedyr og planter imidlertid at blive alvorligt trængt af andre interesser eller hensyn.
Havplanen skal respektere EU's havstrategi-direktiv, der fastslår, at aktiviteter på havet skal foregå, så havet opnår god miljøtilstand.
EU og FN lægger i den forbindelse op til, at vi bør beskytte mindst 30 procent af havet for at opnå målet, og at 10 procent heraf skal være strengt beskyttet.
Den danske regering bakker op om at beskytte 30 procent af havet - men bare ikke i Danmark. Derfor er der god grund til at presse på for at sikre naturens interesser i Danmarks kommende havplan, hvis vi vil beskytte og forbedre livsvilkårene for fisk, planter og havpattedyr i de danske farvande.
Havplanen er i høring indtil 30. september 2021.
Havplanen skal tegne benyttelsen og beskyttelsen af havet de næste ti år. Og det danske hav er i forvejen hårdt presset. Syv ud af otte af de naturtyper i havet, vi ellers skal beskytte, er i stærkt ugunstig tilstand. Ingen af vores farvande kan leve op til EU’s målsætning om god økologisk tilstand senest i 2027.
I Østersøen er der eksempelvis sket et fald i mængden af sild med 80 procent siden 1991, mens mængden af torsk er faldet med 85 procent siden 1980. At bestandene er skrumpet kraftigt skyldes dels, at der er fisket for meget og med ødelæggende redskaber, men også dårligt vandmiljø grundet forurening og iltsvind samt færre levesteder i form af bl.a. stenrev og ålegræs er en del af forklaringen.
Forskning viser, at vi har mulighed for at genoprette havets økosystemer inden for 30 år. Havplanen er et afgørende element, hvis vi skal opnå målet om sunde, velfungerende økosystemer i havet.
Naturen i havet har ifølge FN, EU og flere internationale forskere brug for, at 30 procent af havet beskyttes med naturens interesser for øje. Ved hjælp af havplanen er det muligt at udpege de 30 procent, der skal til.
Hvis Danmark bruger havplanen til at beskytte dele af de danske farvande mod fiskeri med bundslæbende redskaber, som ødelægger vigtige levesteder for fisk, får fiskebestandene bedre betingelser for at komme sig og vokse.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at mindst 30 procent af de danske havområder beskyttes, og at mindst 10 procent heraf bliver udlagt som urørt hav. Det vil sige havområder, hvor dyr og planter kan leve i fred for menneskelig aktivitet.
Det er regeringens beslutning at fiskeri ikke er med i havplanen. I Tysklands havplan er fiskeri delvist med og i Sverige er fiskeri medtaget i landets nye forslag til havplan. Det mener Danmarks Naturfredningsforening også, det skal være i Danmark.
Ifølge havplanens direktiv skal havplanen sikre, at udnyttelsen af havmiljøet omkring Danmark sker på en bæredygtig måde. Men med fiskeriets enorme påvirkning af havet, kan det reelt kun ske, hvis havplanen også omfatter fiskeri.
Bundslæbende redskaber er en fællesbetegnelse for fiskeredskaber, som skraber hen over - og i nogle tilfælde op til 10 centimeter ned i havbunden.
Problemet med bundslæbende redskaber er, at de forstyrrer havbunden og de planter og dyr, som lever på og i den. Fiskeriet efterlader langvarige ar i havbunden og udjævner langsomt havbunden i takt med, at sten og sand flyttes rundt. I både Nordsøen og Kattegat viser undersøgelser, at fiskeri med bundslæbende redskaber fører til et fald i både individ- og artstæthed.
Desuden har fiskeri med bundslæbende redskaber betydning for bundlivets evne til at omsætte næringsstoffer. De mange dyr som lever under sandet trækker med deres aktivitet iltet vand ned i bunden. Men når der fiskes med bundslæbende redskaber, forstyrres disse processer, hvorved iltningen af bunden mindskes. Ydermere ophvivler fiskeriet næringsstoffer fra bunden, som bidrager til øget algevækst.
Et andet problem ved fiskeri med bundslæbende redskaber er, at metoden ikke er selektiv. Et konkret eksempel er fiskeriet efter jomfruhummer i Kattegat, som foregård med bundtrawl. Her er det umuligt ikke også at få en bifangst af torsk, hvilket er meget problematisk fordi torsken i Kattegat er så truet, at den lige nu bør fredes for fiskeri.
Når vi bruger betegnelserne reelt - eller effektivt beskyttet hav, så er det fordi meget af den beskyttede havnatur kun er beskyttet på papiret. Der foreligger ikke egentlige planer eller mål for, hvordan beskyttelsen skal forvaltes og det betyder i praksis, at beskyttelsen ikke har nogen effekt.
En beskyttelse bliver udpeget for at beskytte noget konkret. Fx et rev, en sandbanke eller en specifik art. Det er vigtigt både at beskytte følsomme arter og levesteder, men også mere almindelige dyr, planter og havnaturtyper. Kun på den måde kan vi sikre en robust og repræssentativ havnatur i balance.
Hvilke aktiviteter som er tilladt i de enkelte områder, afhænger af den art eller den naturtype, som danner grundlag for fredningen. Fx må der gerne fiskes med garn i vandsøjlen hvis området er udpeget for beskyttelse af bundstrukturer, som ikke påvirkes af fiskeriet, mens fiskeri ikke er tilladt, hvis området er udpeget for marsvin eller havfugle, som risikerer at ende i nettene som bifangst.
Nogle aktiviteter - fx fiskeri med bundslæbende redskaber og råstofindvinding - har dog så negativ en indvirkning på havnaturen, at de aldrig kan tillades i et beskyttet område.
Urørt hav er det samme som strengt beskyttet hav jf. EUs biodiversitetsstrategi. Urørt hav betyder at hele områder - fra bund til havoverflade - er beskyttet mod alle direkte menneskelige påvirkninger som fiskeri, råstofindvinding og havvindmøller. Indirekte påvirkninger som næringsstoffer fra landbrug og marint affald kan af praktiske grunde ikke udelukkes fra området.
Vores hårdt pressede havnatur har akut brug for et pusterum, hvor naturen kan udfolde sig frit. Og her er urørt hav den vigtigste løsning. Når vi mennesker lader havnaturen være i fred, bliver den mere robust over for klimapåvirkninger, det giver sundere fiskebestande og større biodiversitet blandt både fisk, bunddyr og tangplanter.
Når nye områder udlægges til urørt hav, er det vigtigt, at de er så store, at menneskelig aktivitet uden for områderne ikke kan påvirke livet inde i området. Og samtidigt er det vigtigt, at områderne ligger tæt på hinanden, så arter kan vandre frit og sprede sig.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er fiskeriet 100 procent bæredygtigt når det foregå med metoder, som er skånsomme overfor det øvrige havmiljø, undgår bifangst og har et så lavt CO2-aftryk som muligt. Og så skal fiskeriet ske efter videnskabeligt fastlagte og økosystembaserede kvoter, som overholdes i praksis. En fangstkvote er bæredygtig når den er fastlagt på baggrund af den maksimale mængde fisk, der kan tages ud af en fiskebestand uden at skade bestanden. Bæredygtige fiskekvoter bør også være i fiskernes interesse, da sunde fiskebestande sikrer højere og mere stabile indtægter til fiskerne og dermed en økonomisk bæredygtig fremtid for dansk fiskeri.
Ifølge FNs verdensmål nr. 14 - Livet i havet - skulle fiskeriet senest i 2020 have været reguleret effektivt. Der skulle have været sat en stopper for overfiskeri, for ulovligt fiskeri og for destruktive fiskemetoder. Og en videnskabeligt funderet forvaltningsplan for genopretning af fiskebestande skulle have været implementeret. Men disse mål er ikke nået - det viser den seneste rapport fra EU Kommissionen.
Ude af syne - ude af sind. De fleste tænker måske ikke over, hvordan silden, torsken eller søanemonen har det, fordi de lever skjult under havets overflade.
Men havets miljøtilstand og natur er langt fra ligegyldig for det liv, vi lever i dag. Udover, at vi som brugere af havet kan have en interesse i, at der er fisk at fange og rent vand at bade i, så er et sundt hav med en god biodiversitet med til at beskytte os mod klimaforandringer, og det forsyner os med ilt, føde og arbejdspladser.
Danskerne er vilde med havet. Næst efter skoven er havet vores foretrukne natur. Uanset, hvor du bor henne i Danmark, er der aldrig langt til kysten og lyden af brusende bølger.
I 2018 tilbragte mere end 75 procent af danskerne tid i eller ved vandet. Men ingen gider at bade i alge-suppe eller fiske, hvor der ingen fisk er, eller gå en tur på en strand, der er fyldt med affald.
Derfor er havplanen også vigtig, hvis vi skal bevare havets unikke oplevelsesværdi.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at minimere truslerne mod havet. Med din hjælp kan vi presse på for, at dele af havet får en stærk beskyttelse, der tilgodeser og støtter vores havnatur.
Vores hav er truet af bl.a. eutrofiering, ødelæggende fiskemetoder og overfiskeri, forurening med miljøfarlige stoffer, råstofindvinding og klimaforandringer. I 2020 er udbredelsen af iltsvindet i de indre danske farvande tæt på det højeste niveau i tyve år. Kun fire ud af 119 kystvande vurderes i god økologisk tilstand. Flere af vores fiskebestande er overfiskede. Syv af otte naturtyper i havet, som vi er forpligtet til at beskytte, er i stærk ugunstig tilstand. Og der fiskes med skadelige bundslæbende redskaber mindst en gang om året i næsten 70 procent af Østersøen og næsten 90 procent af Nordsøen.
Ingen af vores havområder er i god tilstand, tabet af levesteder og arter fortsætter. Og Danmark lever hverken op til EU's havstrategidirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv eller vandrammedirektiv.
Havplanen skal respektere, at alle aktiviteter på havet skal være bæredygtige, så havet opnår god miljøtilstand og gunstig bevaringsstatus. Derudover peger både EU og FN på, at vi samtidig må beskytte mindst 30 procent af havet, heraf 10 procent strengt beskyttet, for at nå målene.
Den danske regering støtter målet om 30 procent beskyttede områder, bare det ikke skal gælde specifikt i Danmark. Hvordan Havplanen skrues sammen er derfor afgørende for, om vi når målet om god miljøtilstand og gunstig bevaringsstatus i vores havområder (Havstrategidirektivet og Habitatdirektivet) og får stoppet tabet af biodiversitet (FN’s Biodiversitetskonvention).
Hvis vi - med havplanen - kan sikre plads til havnaturen i store, reelt beskyttede havområder, hvor havnatur, fisk og pattedyr har førsteprioritet og trives, så har vi taget et stort skridt i retning af en mere bæredygtig forvaltning af hele havmiljøet.
