I disse uger arbejder embedsmænd i Erhvervsministeriet på at sætte streger på de danske søkort. De er i gang med at fastlægge, hvilke områder der skal bruges til f.eks. søtransport, vindmøller, råstofindvinding, rekreative aktiviteter, naturbeskyttelse og meget mere.
I kampen om pladsen på havet risikerer havets fisk, fugle, dyr og planter imidlertid at blive alvorligt trængt af andre interesser eller hensyn.
Havplanen skal respektere EU's havstrategi-direktiv, der fastslår, at aktiviteter på havet skal foregå, så havet opnår god miljøtilstand.
EU og FN lægger i den forbindelse op til, at vi bør beskytte mindst 30 procent af havet for at opnå målet.
Den danske regering bakker op om at beskytte 30 procent af havet - men bare ikke i Danmark. Derfor er der god grund til at presse på for at sikre naturens interesser i Danmarks kommende havplan, hvis vi vil beskytte og forbedre livsvilkårene for fisk, planter og havpattedyr i de danske farvande.
Havplanen skal vedtages senest 31. marts 2021.
Havplanen kommer til at bestemme, hvordan havet skal udnyttes de næste ti år frem i tiden. Den seneste forskning viser, at vi har mulighed for at genoprette havets økosystemer inden for 30 år. Havplanen er et afgørende element, hvis vi skal opnå målet om sunde, velfungerende økosystemer i havet.
Naturen i havet har ifølge FN, EU og flere internationale forskere brug for, at 30 procent af havet beskyttes med naturens interesser for øje. Ved hjælp af havplanen er det muligt at udpege de 30 procent, der skal til. Men da regeringen indtil videre ikke mener, at så omfattende beskyttelse skal gælde i de danske farvande, ser det sort ud.
I Østersøen er der eksempelvis sket et fald i mængden af sild med 80 procent siden 1991, mens mængden af torsk er faldet med 85 procent siden 1980. At bestandene er skrumpet kraftigt skyldes dels, at der er fisket for meget og med ødelæggende redskaber, men også dårligt vandmiljø grundet forurening og iltsvind samt færre levesteder i form af bl.a. stenrev og ålegræs er en del af forklaringen.
Hvis Danmark bruger havplanen til at beskytte dele af de danske farvande mod fiskeri med bundslæbende redskaber, som ødelægger vigtige levesteder for fisk, får fiskebestandene bedre betingelser for at komme sig og vokse.
I et reelt beskyttet havområde har havets biodiversitet førsteprioritet. De 30 procent, som FN og EU anbefaler som mindstemålet for omfanget af beskyttelsen, skal derfor:
Ude af syne - ude af sind. De fleste tænker måske ikke over, hvordan silden, torsken eller søanemonen har det, fordi de lever skjult under havets overflade.
Men havets miljøtilstand og natur er langt fra ligegyldig for det liv, vi lever i dag. Udover, at vi som brugere af havet kan have en interesse i, at der er fisk at fange og rent vand at bade i, så er et sundt hav med en god biodiversitet med til at beskytte os mod klimaforandringer, og det forsyner os med ilt, føde og arbejdspladser.
Danskerne er vilde med havet. Næst efter skoven er havet vores foretrukne natur. Uanset, hvor du bor henne i Danmark, er der aldrig langt til kysten og lyden af brusende bølger.
I 2018 tilbragte mere end 75 procent af danskerne tid i eller ved vandet. Men ingen gider at bade i alge-suppe eller fiske, hvor der ingen fisk er, eller gå en tur på en strand, der er fyldt med affald.
Derfor er havplanen også vigtig, hvis vi skal bevare havets unikke oplevelsesværdi.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at minimere truslerne mod havet. Med din hjælp kan vi presse på for, at dele af havet får en stærk beskyttelse, der tilgodeser og støtter vores havnatur.
Vores hav er truet af bl.a. eutrofiering, ødelæggende fiskemetoder og overfiskeri, forurening med miljøfarlige stoffer, råstofindvinding og klimaforandringer. I 2020 er udbredelsen af iltsvindet i de indre danske farvande tæt på det højeste niveau i tyve år. Kun fire ud af 119 kystvande vurderes i god økologisk tilstand. Flere af vores fiskebestande er overfiskede. Syv af otte naturtyper i havet, som vi er forpligtet til at beskytte, er i stærk ugunstig tilstand. Og der fiskes med skadelige bundslæbende redskaber mindst en gang om året i næsten 70 procent af Østersøen og næsten 90 procent af Nordsøen.
Ingen af vores havområder er i god tilstand, tabet af levesteder og arter fortsætter. Og Danmark lever hverken op til EU's havstrategidirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv eller vandrammedirektiv.
Havplanen skal respektere, at alle aktiviteter på havet skal være bæredygtige, så havet opnår god miljøtilstand og gunstig bevaringsstatus. Derudover peger både EU og FN på, at vi samtidig må beskytte mindst 30 procent af havet, heraf 10 procent strengt beskyttet, for at nå målene.
Den danske regering støtter målet om 30 procent beskyttede områder, bare det ikke skal gælde specifikt i Danmark. Hvordan Havplanen skrues sammen er derfor afgørende for, om vi når målet om god miljøtilstand og gunstig bevaringsstatus i vores havområder (Havstrategidirektivet og Habitatdirektivet) og får stoppet tabet af biodiversitet (FN’s Biodiversitetskonvention).
Hvis vi - med havplanen - kan sikre plads til havnaturen i store, reelt beskyttede havområder, hvor havnatur, fisk og pattedyr har førsteprioritet og trives, så har vi taget et stort skridt i retning af en mere bæredygtig forvaltning af hele havmiljøet.
