Hvad er havplanen?
I disse uger arbejder embedsmænd i Erhvervsministeriet på at sætte streger på de danske søkort. De er i gang med at fastlægge, hvilke områder der skal bruges til f.eks. søtransport, vindmøller, råstofindvinding, rekreative aktiviteter, naturbeskyttelse og meget mere.
I kampen om pladsen på havet risikerer havets fisk, fugle, dyr og planter imidlertid at blive alvorligt trængt af andre interesser eller hensyn.
Havplanen skal respektere EU's havstrategi-direktiv, der fastslår, at aktiviteter på havet skal foregå, så havet opnår god miljøtilstand.
EU og FN lægger i den forbindelse op til, at vi bør beskytte mindst 30 procent af havet for at opnå målet.
Den danske regering bakker op om at beskytte 30 procent af havet - men bare ikke i Danmark. Derfor er der god grund til at presse på for at sikre naturens interesser i Danmarks kommende havplan, hvis vi vil beskytte og forbedre livsvilkårene for fisk, planter og havpattedyr i de danske farvande.
Havplanen skal vedtages senest 31. marts 2021.
Hvordan kan havplanen påvirke vores hav?
Havplanen kommer til at bestemme, hvordan havet skal udnyttes de næste ti år frem i tiden. Den seneste forskning viser, at vi har mulighed for at genoprette havets økosystemer inden for 30 år. Havplanen er et afgørende element, hvis vi skal opnå målet om sunde, velfungerende økosystemer i havet.
Naturen i havet har ifølge FN, EU og flere internationale forskere brug for, at 30 procent af havet beskyttes med naturens interesser for øje. Ved hjælp af havplanen er det muligt at udpege de 30 procent, der skal til. Men da regeringen indtil videre ikke mener, at så omfattende beskyttelse skal gælde i de danske farvande, ser det sort ud.
I Østersøen er der eksempelvis sket et fald i mængden af sild med 80 procent siden 1991, mens mængden af torsk er faldet med 85 procent siden 1980. At bestandene er skrumpet kraftigt skyldes dels, at der er fisket for meget og med ødelæggende redskaber, men også dårligt vandmiljø grundet forurening og iltsvind samt færre levesteder i form af bl.a. stenrev og ålegræs er en del af forklaringen.
Hvis Danmark bruger havplanen til at beskytte dele af de danske farvande mod fiskeri med bundslæbende redskaber, som ødelægger vigtige levesteder for fisk, får fiskebestandene bedre betingelser for at komme sig og vokse.